- fra hulemalerier til websites
www.hello.world ©
Lige siden hulemanden har menneskene kommunikeret med hinanden uden afsenderen og modtageren nødvendigvis skulle være tilstede samtidig.
Selv om den metode, som hulemanden skabte for snart 30.000 år siden, har sine begrænsninger, så anvendes den stadig på mange forskellige måder over hele verden. For at kommunikationsprocessen skulle lykkes for hulemanden, var det nødvendigt, at modtageren lige slog et smut forbi hulen for at kaste et blik på væggene. Og det var lige meget om malerierne var kjærestebreve, skræmmebilleder til fjenden eller en lovprisning af guderne. Hvis modtagerne ikke var klar over hvor de skulle søge budskabet, så var det bare ærgerligt. I dag bruges metoden næsten modsat. Nu gælder det om at finde de mest trafikerede steder og smække budskaberne op gerne så store som muligt og - da der ofte er flere andre budskaber -helst på en sådan måde at de skygger for de øvrige.
Lige siden hulemanden svang penslen er kommunikations processen konstant blevet udviklet. I starten gik det trægt, de forskellige udviklingstrin foregik over lange tidsintervaller. I dag går kommunikationsudviklingen ekstremt stærkt.
Som så meget andet blev hulemalerierne mere og mere avancerede. En del af billederne blev efterhånden afløst af tegn og skrifter, som vi kender fra nogle af de gamle templer, pyramiderne og genstande som smykker og lignende.
Formen blev mere fleksibel. Det blev muligt, at bringe budskabet direkte til modtageren. De første budbringere havde det ikke nemt. De måtte slæbe af sted med tunge stentavler. De blev senere erstattet med tavler af ler, træ, skind, papyrus og papir.
Der skulle meget mere til før alle kunne benytte kommunikationsprocesser med tegn og skrift. I starten var det ret få, der var i stand til at læse og tolke budskaberne. Det var som regel personer inden for kredsen omkring konge og kirke. På denne måde havde magthaverne også en vis form for styr på tingene.
Budskaberne blev enkeltvis kunstfærdigt udfærdiget af håndværkere som ofte var rene kunstnere. Senere begyndte serieproduktioner. Nu sad der en større gruppe af specialister, som skrev og tegnede bøgerne. Det blev igen afløst af en trykketeknik.
Hvordan Gutenberg opfandt statsen.
Processen var stadig langsommelig. Siderne skulle skæres i en træplade. Det var spejlvendt, så træpladen kunne bruges til at trykke med. Sådan gik det godt gennem mange år indtil det gik galt.
Der var travlt hos Gutenberg, deadline skulle nås, ja det hed det måske ikke, men det skulle den alligevel. Pludselig lyd der et nys. Det blev afløst af et hovsa og efterfulgt af et stort bogstav. Kniven var simpelt hen smuttet for den stakkels typograf. Ja det hed han heller ikke endnu, men han skulle blive den første af slagsen. Heldigvis for vor ven var Gutenberg lige smuttet udenfor. Han havde hverken hørt nyset, hovsaet eller det store bogstav. Men gode råd var dyre. Pladen var næsten færdig og den der deadline, som ikke hed deadline var ret nær forestående.
Han kunne simpelt hen ikke nå at skære en plade til. Tankerne fløj gennem hovedet på ham. Hvad ville der nu ske. Han vidste, at Gutenberg ville blive æder splintrende - ret så gal. I ren fortvivlelse satte vor helt sig ned og tog hænderne op for hovedet. Ak nej - ak nej sagde han til sig selv. Det var godt nok på tysk, men han fik alligevel en god idé. Den var faktisk så genial, at den skulle gå hen og få betydning for hele verdenshistorien. De øvrige træskærere havde alle sammen så travlt, at de ikke havde bemærket hvad der var sket. Helten kunne nu i al ubemærkethed finde et nyt stykke træ frem. Et lille stykke, der havde den samme åretegning, som der på pladen hvor kniven var smuttet. Der hvor skaden var sket skar han et større hul i pladen. Derpå tilrettede han det lille stykke træ, så det lige præcis passede ned i hullet og satte det fast. Nu kunne han fortsætte med at skære, som om ingenting var sket. Pladen blev færdig til tiden og han nåede lige at sværte den ind samtidig med Gutenberg vendte tilbage.
Svendene lavede hver deres prøvetryk, som de afleverede til Gutenberg. Der var et par mindre rettelser. De skulle skæres lidt dybereet par steder, men som han plejede at sige hellere for lidt end for meget. Vor helt blev hel rød i hovedet. Rettelserne blev foretaget og Gutenberg var godt tilfreds. Svendene kunne begynde at trykke. Han satte sig ned og gik arkene igennem endnu en gang. Da han var nået ned til midten på det femte ark, blev han hel stille og fjern i blikket. Han tog det fjerde ark frem igen, borede næsen helt ned i det. Nu var det hans tur til at sige et stort bogstav. Han fløj op råbte en masse, som historien senere har bortcensureret og for ned til vor stakkels helt. Han var til gengæld i bar befippelse ikke i stand til at sige noget. Han rakte blot Gutenberg pladen.
Inden han sagde noget, nåede Gutenberg at bore næsen så langt ned i pladen at han lige akkurat fik et halvt a og et halvt b til at sidde på næsetippen. Resten af ansigtet skiftede også farve, han skulle til at sige noget meget højt, men nåede lige akkurat at beherske sig. Han satte sig ned og begyndte roligt --Hva'--, mere fik han ikke sagt. Der blev helt stille hans øjne strålede, han sprang op. Nu var det ham der havde fået en genial idé. Satsen og dermed den moderne bogtrykkerkunst var opfundet. Og nu var det Gutenberg, der blev helten.
Helt op til vore dage har det været den væsentligste udvikling indenfor kommunikationsprocessen. Det har betydet en større og større produktion af bøger og aviser.
Bortset fra visse museer er blysatsen i dag forsvundet. Bly er blevet et så stort fyord, at vi næsten skal flå de gamle sættekasser ned fra væggene og sende dem til destruktion på Kommunekemi, hvis vi ikke skal forgiftes af det blystøv, der er tilbage i kasserne.
Bøger, aviser og andre tryksager bliver stadig sat med enkelte bogstaver og tegn, men selve processen sker nu ved hjælp af elektronik og kemi. Udviklingen går stærkt og selv om det hele er blevet langt mere kompliceret er det samtidig blevet mere brugervenligt. Mange enheder er blevet så små, at det nu er blevet muligt også for mindre virksomheder, selv at producere forskellige former for tryksager.
Budbringeren
Uanset hvor vigtigt budskabet er, kan det ikke nytte noget, hvis det ikke kommer frem til modtageren.
I starten skulle modtageren selv bevæge sig hen til budskabet. Da tavlerne kom kunne det blive bragt ud til modtageren ved hjælp af en kurrer. Det sker stadig den dag i dag, hvor bl. a. postbudet dagligt bringer breve ud. Systemet er veludviklet og fungerer godt under normale omstændigheder.
Vi har set andre former for budbringere, som i visse tilfælde kan fungere hvor postbudet ikke kan komme frem. Det er ting som flaskepost og brevduer. Begge er forbundet med nogen usikkerhed. Over korte afstande, hvor det er muligt at få visuel kontakt har ting som signalflag og -lygter og røgsignaler været benyttet.
Elektriciteten og elektronikken er det der har betydet mest for kommunikationen.
DEN FØRSTE VAR TELEGRAFEN STOP DEN GJORDE DET MULIGT AT MORSE OVER HELE VERDEN STOP DEN HAR FUNGERET IND TIL FOR NYLIGT STOP HVOR SELV GARVEDE TELEGRAFISTER HAR ERKENDT AT DER ER SKET NOGET SIDEN MORSE STOP
Telefon og radio har fungeret i over 100 år. De har senere fået følgeskab af ting som fjernsyn og fax. Her i landet er fjernsyn blevet en så væsentlig del af vor hverdag, så det er svært at forstå at det først kom frem i 50'erne, først blev almindeligt i 60'erne og at der kom først farver på i 70'erne.
PC'en viser vejen.
I 80'erne skete der igen noget der skulle få stor indflydelse på vores hverdag, pc'en begyndte at komme frem. I begyndelsen var det ikke rigtige pc'er. Det var meget små computere, der var ret avancerede. Set med nutidens computerøjne, var de noget primitive. De kunne håndtere visse funktioner indenfor erhvervslivet og de kunne bruges til spil. Udbyderne slog på dels det ene og dels det andet og nogle begge dele. I dag er der faktisk ikke ret mange udbydere tilbage fra den gang.
Snebolden blev ikke desto mindre sat i gang. Den rullede og blev større og større. Det gør den stadig. Nu er der kommet andre udbydere til. PC'en er vokset på alle måder, måske lige bortset fra den fysiske størrelse. Den er både til spil og alvor. Alvor betyder at selv ret små pc'er er i stand til at yde mere end mange af de store computere i starten af 80'erne. Prisen har gjort at de ikke bare er udbredt inden for erhvervslivet, men også hjemme i de private husstande. I dag har langt over halvdelen af alle husstande en pc.
Processen med at kommunikere ved hjælp af pc'er har også gennemgået en stor udvikling. I starten var det mest bånd der blev brugt til at lagre og flytte data fra en pc til en anden. Herefter tog disketter over. I starten var de store, men blev mindre, til det vi kender i dag (lidt endnu). CD rommen blev og er stadig en kæmpe succes. Den kan rumme utrolige datamængder, den en nem at håndtere og så er den billig. Da den på grund af sin kapacitet var ideel til multimedie var det coumputerspillene der først tog den til sig. Så kom nogle undervisningprogrammer og softwareleverandørerne begyndte at bruge den til distribution. Da det blev muligt selv at brænde en CD, var det hidtil mest ideelle medie til at lagre og flytte data kommet. Hvis ellers begge parter havde tid til at vente på den fysiske transport. CD'en er nu blevet suppleret med en DVD. Den ligner, men kan selvfølgelig meget meget mere.
Transporttiden kunne være et problem, da lagermediet skulle flyttes fysisk. Der fandtes forskellige løsninger, hvor to computere kunne kommunikere via telefonnettet . Det var ikke uden problemer og især hvis flere end to skulle i forbindelse med hinanden. Der blev udviklet flere forskellige netværks onlineløsninger. Det største problem var, at det var forbeholdt ret få, ikke mindst på grund af økonomien.
For ret få år siden skete der igen noget, som i den grad har ændret på vores kommunikationsmønster. Internettet blev tilgængeligt i princippet for alle der har adgang til en computer, modem og telefon.
Internettet
Wide World Web, det er næsten som et kæmpe edderkoppespind, der er spundet rundt om hele kloden. Det gælder blot om at koble sig på nettet og i løbet af no time kan der blive forbindelse til næsten et hvilket som helst sted på kloden.
Selve tanken om nettet er ikke ny. Den går tilbage til 40'erne, hvor en amerikaner havde en ide om at bygge en kæmpecomputer, der kunne lagre næsten ubegrænsede mængder af data. Tanken var at der skulle kunne skabes relationer på kryds og tværs mellem data af samme art. I de følgende år blev der arbejdet videre på disse idéer, men der skulle gå næsten 30 år før det blev til virkelighed i bredere forstand.
Det amerikanske forsvar havde udviklet et net. I slutningen af 6o'erne blev en del af dette udvidet til internettet. Det skulle herefter udbygges af både militæret og af andre offentlige og private foretagender. Ideen var strategisk set fra forsvarets synspunkt. Teknologien var blevet meget avanceret, og dermed også sårbar, hvis fjenden ramte plet. Ved at binde computerne sammen i et større net kunne de imødekomme denne risiko næsten fuldstændig. Hvis fjenden var i stand til at destruere nogle computere, så var der andre til at tage over. Det kørte på denne måde til starten af 80'erne, hvor forsvaret koblede sig af. De der var tilbage var nogle kommercielle foretagender og indenfor det offentlige var det områder som uddannelse og ikke mindst forskning.
I slutningen af 80'erne blev HTML, det sprog der er grundlaget for nettet som vi kender det i dag, udviklet af forskere på CERN, det schweiziske atomforskningscenter i Genève. Den videnskabelige udvikling gik så stærkt, at der var et stort behov for at få spredt resultaterne af forskningen så hurtigt som muligt. Nu begyndte det at køre. Flere virksomheder og private kom på nettet. Samtidig blev pc'erne og deres styresystemer udviklet og begyndte for alvor trænge ind på markedet.
Da de første brugervenlige browsere dukkede op og de tilmed var gratis, kom der for alvor gang i internettet. Det voksede og voksede.
For mange er nettet allerede blevet en stor del af deres hverdag. I morgen vil tallet vokse og flere vil gå på nettet. Samtidig vil nettet blive brugt til flere og flere ting. Både i erhvervssektoren og i den private. Vi har kun set toppen af isbjerget.
Det papirløse samfund ??
Det er lidt sjovt at tænke. I midten af 70'erne lavede en tysk professor en rapport, hvor han fremskrev udviklingen. Han påstod, at ved udgangen af dette århundrede ville det trykte medie være forsvundet. Han havde selvfølgelig ikke ret i forudsigelsen, men der er alligevel et eller andet rigtigt i den. Der er næppe nogen der havde troet at vores informationsmængder ville vokse så kraftigt. Dengang var der heller ikke mange der havde troet at pc'erne ville blive så kraftige og trænge så stærkt ind på markedet.
- Og ja, det papirløse kontor er opfundet og vi skulle hilse at sige fra nogen af dem der har prøvet det, det kører fint, men papiret er ikke forsvundet af den grund. Enkelte påstår endog, at de aldrig har brugt så meget papir, som efter de havde indført det papirløse kontor.
En ting er dog sikkert. Avisernes storhedstid er forbi. De forsvinder næppe helt - forhåbentlig da, men der er stor sandsynlighed for at flere vil lukke eller blive opslugt af andre i de kommende år. Vi har set tendensen i de senere år både herhjemme og i udlandet.
Her er det sjovt at tænke sig, at der er steder ude i verden, hvor situationen er modsat, avisernes oplag stiger og der kommer flere til. Det sket f. eks. i Indien.
Hvordan kan det ske i et land med så mange fattige? Jo, det er enkelt. Det skyldes deres uddannelsespolitik. Den har resulteret i et fald i mængden af analfabeter og dermed er behovet for bl. a aviser vokset.
